Profil AkutModtageAfsnit (AM3)
Vi er et akut afsnit, der modtager akutte medicinske og kirurgiske patienter. Afsnittet er beregnet til patienter, der har brug for en længere indlæggelse på en specialafdeling. Patienten overflyttet derfor til en specialafdelingen i det øjeblik diagnosticeringen er gjort, indledende undersøgelser forligger og første behandling er startet. Patientkategorierne er alt fra akut abdomen til KOL. Patienter der er moderat til svært syge og som ikke har behov for intensiv terapi vil stabiliseres og initialt behandles i AMA og være indlagt her optil 24 timer.
Profil Skadestuen
Vi modtager alle uvisiterede medicinske og kirurgiske patienter samt alle ambulanceindbragte fra nødopkald 112. Patientkategorierne er alt lige fra patienter med mindre skader til kritisk syge og patienter på traumestuen.
Afdelingens 4 hjørnesten
Patientforløb og faglighed
Vi stræber mod det optimale patientforløb – med speciel fokus på patienten ved første henvendelse/indlæggelse. Vi arbejder løbende med at udvikle og kvalitetssikre ressourcer og faglighed.
Personale
Vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling af alle medarbejdere og vi har et forebyggende arbejdsmiljø. Vi tænker kreativt og uden for rammerne, når vi skal finde løsninger på nye eller velkendte udfordringer.
Akutkultur
Vi prioriterer en professionel håndtering af patientens akutte tilstand og vurderer patientens samlede billede. Vi udviser fleksibilitet i løsningen af opgaver overfor patienten og samarbejdspartnere.
Samarbejdspartnere
Vi ønsker et tæt samarbejde med alle specialer i behandlingen af patienten og mod at optimere patientens start. Vi bruger hospitalets værdier aktivt i kontakten med hinanden.