Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 


Tilbage til menuen

Skadestuen

Velkommen til skadestuen på Herlev Hospital

”hos Os er det Dig der er i fokus”

Når du er patient i skadestuen modtager du behandling i et professionelt miljø, der tilgodeser dine individuelle problemer.

Åbningstider:

Skadestuen er døgnåben.

Kontaktinformation:

  • Alle kan henvende sig i skadestuen med en akut opstået skade indenfor 24 timer.
  • Skadestuen modtager desuden ambulancekørsler fra nødopkald 112, eller hvor en læge har besluttet, at der skal køres med udrykning.
  • Skadestuen modtager ligeledes patienter med ambulance, hvor der er mistanke om nyopstået akut tilstand.

Dit møde med skadestuen kan være:

1. Du henvender dig selv:




I vores reception bliver du mødt af en lægesekretær, der registrerer dig. Kort efter din ankomst bliver din skade prioriteret af en sygeplejerske. Du kan blive prioriteret efter at din skade er

· alvorligt syg eller alvorlig skade. Du skal behandles straks, f.eks. du har voldsomme smerter opstået inden for de sidste timer. Problemer med vejrtrækning eller smerter i brystet.

· mindre skade eller sygdom. Du har brug for behandling. Skadestuen tilstræber at du inden for få timer modtager behandling, f.eks. mindre sårskade, mindre idrætsskade, kateterproblemer eller mistanke om knoglebrud.

· ikke akut skade eller sygdom. Du har ikke behov for behandling på skadestuen, men kan få hjælp af din egen læge eller lægevagt. Hvis du vælger at henvende dig i skadestuen, må du vente, indtil der er tid. F.eks. du har været syg gennem nogle uger og vil nu gerne vide hvad du fejler. Du kommer for at få udleveret medicin eller forny en recept.

Dette hjælper personalet til at give de tilskadekomne den bedst mulige behandling i den bedst mulige rækkefølge.

2. Du ankommer med ambulance




Ved ankomsten bliver du vurderet af sygeplejerske, der i samråd med ambulancelæge eller ambulance reddere vurderer, hvilken læge der skal behandle dig på skadestuen.

Forløb i skadestuen:


Alvorlig kirurgisk eller medicinsk sygdom:

  1. Du vurderes af sygeplejerske, ambulancelæge og reddere, og det besluttes hvilken læge, der skal behandle dig i skadestuen
  2. Du indbringes i et behandlingsrum og vil kort efter ankomst blive modtaget af sygeplejerske, som er din faste sygeplejerske gennem hele dit ophold i skadestuen, og kort efter af behandlende læge.
  3. Du primær vurderes af læge/sygeplejerske team og efterfølgende vurderes, om du kan udskrives til videre behandling i eget hjem eller skal indlægges på hospitalet.
  4. I fremt du skal indlægges vil lægen optage journal.
  5. I skadestuen vil sygeplejersken foretage blodprøver, anlægges i.v. adgang og du vil, som oftest, få foretaget røntgen undersøgelse.
  6. Herefter køres du til relevant afdeling i hospitalet


Mindre kirurgisk skade eller medicinsk sygdom:

  1. Du indskrives af lægesekretær
  2. Du visiteres og prioriteres af sygeplejerske, her vurderes om du skal ses på af kirurgisk eller medicinsk læge.
  3. Du henvises til vores behandlingsrum, hvis din skade kræver akut behandling
  4. Hvis skaden vurderes at kunne vente, bliver du placeret i vores venteværelse og kaldes ind til behandling i den rækkefølge, som sygeplejersken har vurderet behov for behandling
  5. Efter endt behandling henvises du igen til venteværelset, hvor du vil modtage en skadeseddel, som er skadestuens dokumentation for behandling, men ligeledes indeholder brugbare oplysninger for dig, når du har forladt skadestuen. og evt. patientvejledning, der beskriver hvordan du skal forholde dig efter behandling i skadestuen.

 

Redaktør
Regionhovedstaden
E-mail: