Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Profil kardiologisk ambulatorium

 

I Kardiologisk afdelings ambulatorium har både rehabiliteringsklinikken og hjertesvigtsklinikken til huse. Ambulatoriet har en meget bredt sammensat patientgruppe og flere forskellige funktioner, såsom udredning, diagnosticering, undersøgelser, kontrol og undervisning af patienter.

Det daglige ansvar for afdelingen ligger hos områdeledelsen, bestående af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Udover afdelingssygeplejersken er der selvfølgelig ansat sygeplejersker, speciallæger og reservelæger. Skranken betjenes af en sekretær.

Ambulatoriet tilbyder patienterne sygeplejekonsultationer, lægekonsultationer, akutte og planlagte tilsyn samt ekko, Holter, event-test, døgnblodtryksmåling, cykeltest og daghospital for subakut henviste.

Ambulatoriets organisering


Sygeplejeklinikken er opdelt i to afsnit:
Rehabiliteringsklinikken og Hjertesvigtsklinikken.

Rehabiliteringsklinikken varetager rehabiliteringen af patienter udskrevet efter akut koronar syndrom, revaskulariserende behandling og klapkirurgi, forudsat der er foretaget revaskularisering.

Tilbudet i rehabiliteringsklinikken indeholder patientundervisning, fysisk træning, kostvejledning, psykosocial støtte, rygestophjælp, symptomatisk og forebyggende medicinsk behandling, kontrol, opfølgning og vedligeholdelse i et med patienten individuelt planlagt forløb.

Hjertesvigtsklinikken varetager individuel optimaliseret medicinsk behandling, opfølgning, patientvejledning og undervisning, psykosocial støtte, rygestophjælp, fysisk træning samt kostvejledning.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig. Du finder ligeledes kontaktoplysninger her.




Redaktør
Theresia Pedersen
Email XjSL@z9d.regionh.dk